Blandet weekend for ST Liga herrer.

Kravet til Liga Herrerne var ganske enkelt for de to kampe på hjemmebane, to sejre, en masse point ind på kontoen og så forhåbentlig rykke sig noget fri fra nedrykningsstregen.

Holdet til weekendens to kampe var; Jakob B. Nygaard, Martin Klitte, Kasper F. Hedegaard, Morten O. Oulund, Henrik Damsgaard, Kim Lundberg og spillende holdleder Tom Hedegaard.

Lørdag startede holdet ud mod Sydjysk Bowlingteam fra Brørup.
Lørdagens modstander var placeret under nedrykningsstregen.
Herrerne kom lidt skidt fra start og tabte de to første serier, men herefter stod der ST på resten af kampen. Det var meget tætte og spændende serier som endte ud til STs fordel.
En pligtsejr blev det til på 28 – 20, med et keglefald på 6791 vs 6649.
Bedst for denne kamp blev Morten O. Oulund med 1262 kegler, et gennemsnit for de 6 serier på 210.

Søndag et opgør mod Viking fra Århus.
ST lå inden kampen nr. 7, Viking nr. 8. Så kravet var ganske enkelt her også; Sejr.
Starten af kampen var næsten identiske med kampen dagen forinden. Holdet startede med at komme bagud, men så slog holdet flot tilbage og fik indhentet noget af det tabte.
Kampen var en ganske tæt affære. Som desværre ikke faldt ud til herrerne fra ST, som til sidst måtte se sig slået med 18 – 30, et keglefald på 6923 vs 7043.
Bedst for denne kamp blev Jakob B. Nygaard med 1206 kegler, et gennemsnit på 201 for de 6 serier.

Stillingen er nu den at herrerne fra ST indtager en 8. plads med 232 point, bare 8 point efter ligger Team Århus som nr. 9 med 224 point, mens Sydjysk Bowlingteam ligger nr. 10 med 220 point.
Dagens modstander Viking smuttede lige forbi ST herrerne og har 233 point, mens 6. pladsen indtages af Hook der har 251. Helt i spids ligger Trekanten fra Kolding med 410 point. Enghaven fra Vejle ligger på sidste slutspilsplads med 272 point.

(Tak til Trine Simonsen for assist med referat)