ST vil gerne have flere ungdomsspillere

I forbindelse med den skoleturnering, som  afvikles i Bowlinghallen Viborg, giver  ST nye ungdomsspillere et godt tilbud:

Meld dig ind i klubben, træn med fra nu og frem til sommerpausen ganske gratis.

har du stadig mod på at blive bedre til at bowle, vil vi gratis stille en ny kugle til rådighed for dig, den vil blive tilpasset så den er perfekt at bowle med.

Kom til træning onsdag kl. 16,30 – 17,30 og tag gerne et par kammerater med.

På gensyn i ST.

 

Hans Græsvig

formand

Klubmesterskab ungdom 2016

Ungdommen har afholdt klubmesterskab, og årets klubmester blev Tobias Jensen med 516 kegler.

I gruppe 1 med handicap vandt Tobias Jensen guld, Malthe Blåberg fik sølv og Rasmus Abildskov Nielsen fik bronze.

I gruppe 2 vandt William Thomsen guld, Daniel Gadegaard fik sølv og Martin Hansen fik bronze.

Årets bowler blev Mikkel Abildskov Nielsen og Årets kammerat blev Tobias Jensen.

 

Guld til ST1 ungdom i Eliteserien

ST1 ungdom har spillet sidste runde i denne sæson.

Holdet var sikre på medalje inden sidste runde i Odense, men i en tæt pulje kunne holdet slutte som nr. 1, 2 eller 3.

Holdet havde helt styr på nerverne og sluttede med at lave sæsonrekord på 3.122 kegler – et holdsnit på 173.

Kampscorerne blev 512-544-530-525-528-483.

Holdet har hele sæsonen bestået af Rasmus Abildskov Nielsen, Tobias Jensen og Daniel Klemmensen.

For hele sæsonen har holdet scoret et snit på 163.

Topscorer i Odense blev Daniel Klemmensen med 1.200 kegler på 6 serier.

Dette var sidste ungdomskamp for Tobias og Daniel.

2016 ST1

Bronze til ST2 ungdom

ST2 ungdom har spillet sidste runde i denne sæson. I en tæt kamp om placeringerne som nr. 2, 3 og 4 sluttede holdet på 3. pladsen og fik dermed bronzemedaljer.

Topscorer i denne runde blev Daniel Bak Navntoft med et snit på 144.

Holdet har spillet med et holdsnit på 131 i denne sæson.

2016 ST2

2 point til ST 2 ungdom

ST2 ungdom har spillet 7. runde i Ebeltoft. Det blev kun til 2 point, på trods af at de lavede sæsonens næstbedste score på kegler.

Holdet er på 3. pladsen og sidste runde den 16/4 afgør, om de slutter på 2., 3. eller 4. pladsen.

Topscorer blev Malthe Blåberg med et snit på 139.

3 pokaler til ST ungdom

ST har afholdt breddestævne for ungdom den 19/3 2016 med 40 deltagere fra 11 klubber.

Der var deltagelse af 9 medlemmer fra ST, og 3 spillere gik videre til finalerne og vandt pokaler.

Pokalerne blev vundet af Daniel Gadegaard, Malthe Blåberg og Rasmus Abildskov Nielsen

ST1 ungdom forsvarer førsteplads

ST1 ungdom har spillet 6. runde i Aalborg.

Med en score på 433-478-534-498-496-497 blev det igen til 5 sejre i 6 kampe.

Holdet bevarer dermed førstepladsen inden sidste runde i Odense den 16. april.

Topscorer Daniel Klemmensen med 175 i snit og Tobias Jensen med 174 i snit.

Fremgang for ST2 ungdom

ST2 ungdom har spillet 6. runde i Viby.

Holdet lavede sæsonrekord med et holdsnit på 146 og 2.637 kegler i alt.

Resultaterne blev 454-343-457-459-436-488.

Desværre gav det kun 2 sejre, så holdet er stadig på 3. pladsen, men med samme antal point som 2. pladsen.

Topscorer blev Mikkel Abildskov Nielsen og Andreas Tollund Johansen med et snit på 153 og Daniel Bak Navntoft med et snit på 152.