Dansk rekord og endnu en sejr i OldBoys Stævne

Stævne nr. 2 i sæsonens Oldboys/girls stævner blev afviklet i weekenden i Viby.

Fra ST deltog Tom Hedegaard på 3-mandsholdet “POTE” sammen med Ole Henriksen, Trekanten, og Egon Sørensen, Enghaven.

Det blev for anden gang i træk til sejr for de 3 spillere og de satte undervejs en Dansk Rekord for 3-mandshold 5-serier på 3171, snit 211.

Samlet nåede holdet 3751: Ole Henriksen 1260, Egon Sørensen 1237 og Tom Hedegaard 1254.
3. stævne afvikles i Odense 21-22. marts.