Jyllandsserie vandt 8-2 i Viby

Søndag 18/1 gik turen til Viby hvor BK Vietnam ventede. Inden weekendens runde lå de lige under os med blot 3 point op til os. Det var en spøjs kamp, hvor det nærmere var fejl og evnen til at undgå fejl der afgjorde det, hvilket også var udslagsgivende i 4. serie der var den eneste tætte serie, hvor ST vandt efter kun 2 affald i 10. rude, imod BK Vietnams 4 affald i 10. rude, hvorfor vi vandt med 16 kegler. Men vi hev den hjem og det lunede godt med 8 point, og beholder således vores 4. plads i rækken. Næste weekend byder på en dobbeltrunde, vi skal til Horsens Lørdag og spiller hjemme i Viborg Søndag.

Resultat: 1. serie: 1025-934, 2. serie: 1057-888, 3. serie: 983-1085 og 4. serie: 991-975. Total: 4056-3882 og 8-2 til ST. Højeste score var Pan med 730 kegler