ST3 – Jylland/Fyn serie vinder 10-0 i Randers

Søndag 15/3 gik turen til Randers hvor RBK ventede. De lå inden kampen på 9. pladsen, hvorimod vi inden weekendens kamp lå på en 4. plads i rækken.

Igennem sæsonen kunne vi se at der ikke var lavet mange kegler i Randers, men vi ville det anderledes. Da Randers slet ikke kunne matche vores keglefald var der reelt aldrig spænding om udfaldet på 10-0 i ST3’s favør.

Resultat: 1. serie: 1092-938, 2. serie: 1062-977, 3. serie: 1141-920 og 4. serie: 1058-997. Total: 4353-3832 og 10-0 til ST. Højeste score var Karsten Graver med 804 kegler tæt efterfulgt af Jesper Møller med 791 kegler.

Således beholder vi vores 4. plads i rækken. Næste kamp er en direkte udfordring om 3. pladsen der spilles Lørdag 11/4 i Viborg kl 12, hvor vi skal møde Puds1 der pt. ligger 11 point foran os med 3 kampe tilbage.